Retningslinjer for tildeling tillæg til særlig stilling

Tillæg til særlig stilling – centralt forhandlet

 

Tillæg til særlig stilling skal som udgangspunkt forhandles mellem overenskomstens parter. Det er derfor helt centralt, at du som arbejdsgiver ikke kan garantere en medarbejder et tillæg til særlig stilling, da dette beror på en konkret vurdering af arbejdsopgaver, kandidatens CV og herefter accept fra overenskomstparterne.  Enkelte overenskomster giver mulighed for at forhandle tillæg til særlig stilling decentralt, dette skal direkte fremgå af overenskomsten for at være muligt.

 

Tillæg til særlig stilling kan tidligst tildeles med virkning fra den 1. i måneden efter, at indstillingen sendes til Økonomi- og Personalestyrelsen.

 

Krav til medarbejderen for tildeling af tillæg til særlig stilling

Tillæg til særlig stilling kan forhandles til særligt kvalificerede medarbejdere, som varetager en stilling med arbejdsopgaver, der ligger ud over det, der almindeligvis forventes af en medarbejder i en sådan stilling.

 

Tillæg til særlig stilling kan både tildeles ved nyansættelser og ved allerede ansatte medarbejdere.

 

Indstillingen til tillæg til særlig stilling

Selve indstillingen skal indeholde følgende:

  • Informationer om medarbejderen
    • Fulde navn
    • Fødselsdagsdato
    • Ansættelsessted
      • Ansættelsestidspunkt
    • Uddannelsestitel
    • Overenskomst
  • Tillæggets størrelse
  • Tillæggets tildelingsdato (vær opmærksom på, at tillægget ikke kan gives med tilbagevirkende kraft)
  • Er det et varigt tillæg eller et tidsbegrænset tillæg? Hvis det er tidsbegrænset, skal slutdato oplyses i dokumentet
  • Beskrivelse af, hvorfor medarbejderen er kvalificeret til at modtage et decentralt forhandlet tillæg til særlig stilling

 

Indstillingen skal underskrives af leder. Det skal fremgå af skrivelsen, hvornår dokumentet er udarbejdet og underskrevet.

 

Foruden selve indstillingen fra leder, skal følgende dokumenter også fremsendes:

  • Medarbejderens opdaterede CV
  • Stillings- og funktionsbeskrivelse
  • Seneste lønseddel (gælder kun kommunerne)

 

Den underskrevne indstilling samt de øvrige dokumenter skal indsendes via www.asa.gl/sparring.