Ledelsesgrundlaget modul 5 + 6 - Jeg forholder mig til hele organisationen + Jeg inddrager omverdenen

x

Du skal orientere dig i hele organisation. Du er på den måde med til at understøtte helhedsforståelsen i organisationen, da din specifikke enhed er en del af Naalakkersuisuts centraladmini­stration. Det forpligter dig til at skabe dialog og samarbejde med andre dele af organisationen om opgaveløsningen – gennem strukturelle forhold og forskellige netværk.

Du skal forholde dig til organisationen som helhed, så de væsentligste samfundsudfordringer i Grønland kan håndteres. Det stiller krav til, at du kan prioritere og vægte ressourcer til gavn for hele samfundet og dets borgere. Det kan betyde, at du og din enhed må afgive eller modtage ressourcer i forhold til at kunne løse udfordringerne mest og bedst muligt.

Du skal som leder forstå at inddrage interne aktører rettidigt og opfordre til samarbejde og koordinering. Der er opgaver med snitflader mellem flere dele af organisationen, hvor det er gavnligt at tilrettelægge og koordinere opgavevaretagelsen i samspil. Du skal være bevidst om formålet med den konkrete inddragelse både når du inddrager og når du bliver inddraget.

Du skal prioritere, at der opbygges viden i organisationen gennem at opsøge og dele faglige og processuelle informationer med andre dele af organisationen. Når du og din enhed udviser tillid ved at anerkende bidrag fra andre, fremmes dialogen. Og med dialog åbnes der for tværgående samarbejde i organisationen om opgaveløsningen. 

At bestride ovenstående ledelsesopgave er fokus på denne kursusdag.

+

Du skal have forståelse for organisationens rolle med et særligt ansvar over for samfundet generelt. Det er således ikke nok, at du forholder dig til centraladministrationen; opgaveløsningen skal ske i samspil med den øvrige offentlige sektor og ved inddragelse af borgere, virksomheder og organisationer.

Du skal sørge for at sikre, at de relevante interessenter er inddraget rettidigt i opgaveløsningen. Der skal være stærke faglige miljøer i organisationen, uden at de lukker sig om sig selv. Det er din opgave som leder at understøtte, at omverdenen inddrages. Det indebærer, at du prioriterer, at der opsamles og bruges viden fra eksterne aktører – det kan være fra borgere, virksomheder og organisationer internt i landet og globalt.

Du skal have kendskab til og agerer i forhold til principperne for god forvaltningsskik. Omverdenen skal have mulighed for at få indsigt i organisationen og opgaveløsningen. Du skal således være bevidst om, hvornår og hvordan det er muligt at få indflydelse i en given beslutningsproces. 

Du skal sikre, at der kommunikeres udadtil og at opgave­løsningerne er forståelige. Det er afgørende, at der sikres en målrettet og vedvarende kommunikation, som er borgernær, tilgængelig og professionel.

At bestride ovenstående ledelsesopgave er fokus på denne kursusdag.

Praktiske informationer

Start dato

2 Maj 2024

Slut dato

2 Maj 2024

Kursusdage:

1

Tilmeldingfrist:

20 April 2024

Max antal deltagere:

14

Kursus sted:

Kompetencehuset (overetage)

Lokation:

H.J. Rinksvej 45

3900

Nuuk

Sermersooq Kommune

Grønland

Deltager pris:

800 DKK

Kursets indhold

Under forløbet arbejdes med følgende konkrete adfærd:

  • Hvordan medvirker du til at skabe en formel struktur og uformelle netværk i organisationen til dialog og samarbejde?
  • Hvordan forholder du dig til at afgive og modtage ressourcer til gavn for hele samfundet og dets borgere?
  • Hvordan afklarer du, hvornår andre dele af organisationen skal inddrages?
  • Hvad gør du for, at din enhed oplever sig som en del af organisationen, hvor opgaveløsningen kræver samarbejde på tværs?
  • Hvordan klæder du medarbejderne på til at opsøge og dele viden internt i organisationen?

+

  • Hvad gør du for at inddrage de relevante interessenter?
  • Hvordan sikrer du, at de relevante interessenter findes?
  • Hvordan lever du og din enhed op til principperne for god forvaltningsskik?
  • Hvad gør du for, at omverdenen kan forstå og deltage i, hvad der sker i din enhed?

Metoden:

Der er korte oplæg, træning, feedback, refleksion og drøftelser. Den enkelte leder drøfter egen situation med andre. Læring fastholdes med konklusioner i en personlig handleplan.

Underviser

HR Udvikling, Formandens Departement

Formandens Departement

Målgruppe

  • Både nye og erfarne ledere
  • der ønsker at blive endnu bedre til at leve op til Ledelsesgrundlaget.

Forudsætninger

Du er leder i Naalakkersuisuts centraladministration.

Arrangør

HR Udvikling

Formandens Departement, Grønlands Selvstyre

Praktiske informationer

Start dato

2 Maj 2024

Slut dato

2 Maj 2024

Kursusdage:

1

Tilmeldingfrist:

20 April 2024

Max antal deltagere:

14

Kursus sted:

Kompetencehuset (overetage)

Lokation:

H.J. Rinksvej 45

3900

Nuuk

Sermersooq Kommune

Grønland

Deltager pris:

800 DKK

Ledelsesgrundlaget modul 5 + 6 - Jeg forholder mig til hele organisationen + Jeg inddrager omverdenen

  • Sprog: Dansk
  • Varighed: 1 Dage
  • Nuuk
  • 09:00 - 16:00

Ledelsesgrundlaget modul 5 + 6 - Jeg forholder mig til hele organisationen + Jeg inddrager omverdenen

  • Sprog: Dansk
  • Varighed: 1 Dage
  • Nuuk
  • 09:00 - 16:00